Om kajakker

I SRK ror vi primært havkajakker, dog har vi en turkajak, mens vi ikke har kapkajakker overhovedet, da vores daglige rofarvand tit er for uroligt til de smalle kapkajakker.

Kajakken er en ret smal båd, der kan være lidt ustabil for den uøvede, men til gengæld fleksibel pga. sin størrelse og fordi det typisk kun kræver en person at ro den. Man er derfor ikke afhængig af andre, men kan tage ud at ro lige, når det passer en.

Havkajakker

Det uendelige hav og den smukke og varierede kystlinje byder på store oplevelser i havkajak, f.eks.:

  • Den stille meditative sejlads
  • Den mere actionprægede i bølger
  • Den teknisk betonede ved leg
  • Det store udfordrende kryds

Det hele er muligt i havkajak.

Langture i havkajak

Havkajakken giver desuden mulighed for at tage på længere ture med oppakning og opleve fremmede farvande og strande.

For at turen bliver en god oplevelse, er det vigtigt, at man har styr på teknik og sikkerhed.