Inriggerskole

Hvis du ikke har roet inrigger før, skal du gennemgå et kort kursus, hvor du lærer det mest grundlæggende om båden og om roteknik. 

Et kursus består af en række ture i inrigger sammen med SRK’s robådsinstruktører. Kurset finder sted på Lillebælt med afgang fra vores klubhus på Strandvejen.

Når du har gennemgået kurset, blevet vurderet sikker og dermed er frigivet roer, kan du sammen med en af SRK’s styrmænd gå på vandet så ofte du vil, og på de tidspunkter der passer dig og de øvrige roere.

 

Det sociale er en vigtig del af SRK og derfor også en vigtig del af instruktionen, så sæt god tid af til kaffe og en snak med andre roere.

Er du allerede frigivet fra en anden klub behøver du ikke tage instruktionskurset igen men i stedet kontakte roformanden.