Velkommen til Strib Ro- og Kajakklub

I Strib ro- og kajakklub (SRK) handler det om mere end bare at ro kajak, inrigger, coastel-båd, sculler og/eller ergometer (romaskine). Det handler om fælleskab og de oplevelser vi har sammen med andre, og det kan være i form af: 

  • At hygge-ro en tur
  • At tage til konkurrence, give alt hvad man har i sig, og måske komme hjem med medaljer
  • At ro af sted på weekendtur med overnatning i shelter, telt, sommerhus m.m.
  • At ro en tur inden man tager videre på arbejde
  • At du sammen med andre pensionister får startet dagen med morgenroning - måske efterfulgt af en dukkert i Lillebælt både sommer og vinter
  • At grille og spise ved vores skønt placerede klubhus på stranden på en stille varm sommeraften, mens solen går ned
  • At komme på klubaftner med teknik og leg

Eller det kan være noget helt andet, noget helt nyt, noget ingen nogensinde har gjort før.

Alle kan blive en del af vores fællesskab, om du har roet før, er friroet i en anden klub eller aldrig har prøvet det før. 

Find mere information om indrigger- og kajakskolen  eller kontakte roforperson, kajakforperson eller rospinningsforperson.

Er du i tvivl om der er sket et uheld?

Vandet i Lillebælt er kendt for at der kan være meget strøm og der kan opstå meget farlige situationer. Vi er derfor meget opmærksom på medlemmernes sikkerhed når de tager på tur i det lokale farvand.
Er du besøgende ved klubbens bro og er i tvivl om der kunne være sket et uheld er vi taknemmelige hvis du reagerer og kontakter en af bestyrelsens medlemmer eller forpersonen fra de enkelte grene.